" SKÆBNENS SPIL "

En historie om aldrig at give op

og om at lytte til sit hjerte.

Bogen kan købes ved at skrive til;

Nb@nasi.dk

I min bog Skæbnens spil fortæller jeg om min fortid i Afghanistan,hvor en fortid hvor vold, trusler, psykiske overgrebog voldtægt, var en naturlig del af min hverdag.

Beskrivelse af bogen:

»En dag bankede det på døren. Udenfor stod min far, der lige var kommet hjem fra Iran. Han tog mig op i armene og kastede mig op i luften. Det var en dejlig fornemmelse. Min far satte mig straks ned igen og gik hen til de voksne. Jeg fulgte efter ham og ville gerne lege mere, men han gav mig bare et skub – det er det eneste kærtegn, jeg kan huske, at han har givet mig.«

Sådan begynder Nasi Habibi Bajlum fortællingen om sit liv på flugt. I hele sin opvækst bliver hun afvist og mishandlet. Det bliver ikke bedre, da hele familien er nødt til at flygte til Pakistan og siden til Iran. Nasi bliver gift som 16-årig og får hurtigt tre børn, to drenge og en pige. Men ægteskabet er langt fra lykkeligt. Til sidst bliver tilværelsen så uudholdelig, at hun flygter med sine tre børn til Danmark. Men dette nye liv er heller ikke en dans på roser. De andre afghanske flygtninge vil ikke acceptere hende, fordi hun er enlig kvinde. Der følger nogle drøje år, indtil hun træffer en dansk mand, hun føler sig tryg ved. I dag er de gift og har fået en lille søn.

Det er samtidig en historie om aldrig at give op, og om at lytte til sit hjerte selv om alle siger det modsatte. En historie om hvor langt en kvinde vil gå for at beskytte sine børn, og finde lykken. - samt om, hvor hårdt det er at være mønsterbryder.

Kommentar fra læserne.

-Det er stærke sager, det er ikke en bog man lige lægger fra sig og glemmer. Den går virkelig ind under huden på læseren.

- Jeg har lige læst din bog. Den er så gribende, at man til tider sidder med tårer i øjnene.

- Jeg vil gerne takke dig fordi jeg har fået lov at læse din bog, jeg kan ikke sætte ord på hvad jeg tænkte da jeg læste, men du og dine børn har gået meget igennem, jeg ønske at de også har fået et godt liv.

- Jeg er dybt imponeret, over at høre og læse om din skæbne, både i Afghanistan og Irak, men også over, hvad du og dine børn har været udsat for her i Danmark.

- Jeg er betaget af den ærlighed og fortælletrang, som du viser i bogen...og så det, at jeg på trods af den (for mig) meget fremmede kultur, du er vokset op i, ser en kvinde, som jeg sagtens kan identificere mig med. Vi har trods alt langt mere til fælles end der er forskelligheder. Vi drives med i et spil omkring tryghed/dominans/kærlighed...og vi kæmper og holde ud for børnenes skyld...og for vor egen.